Blufærdighedskrænkelse på halloween-aften

Blotter onanerede foran 30-årig kvinde

Hadsund 1. november 2007 10:37

Onsdag var som bekendt halloween-aften med gys og uhygge. For en 30-årig kvinde fra Hadsund blev det noget mere alvorligt, da hun onsdag aften ved 20-tiden gik tur ved plejecentret Bernadottegården. Pludselig fik hun øje på en blotter, som onanerede foran hende, mens han med en lommelygte belyste sine kønsdele. Andet skete der ikke, og kvinden skyndte sig at anmelde blufærdighedskrænkelsen til politiet, der ser med stor alvor på det krænkende halloween-indslag. - Vi vil meget gerne høre fra borgere, der måtte have en ide om, hvem det kan være, siger politikommissær Jørgen Villadsen. Blotteren var iført cowboybukser, en sort jakke samt en sort tophue. Da kvinden ikke kunne se hans ansigt, er det umuligt at sige noget om hans alder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...