Bluffnummer fortsætter

TILBAGETRÆKNING:Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og folketingsmedlem Bent Bøgsted (DF) fortsætter bluffnummeret i indlæg (29.6.). Det kunne tyde på, at de måske er faret til pennen på baggrund af mit indlæg i lørdagsavisen (25.6.), hvor jeg kaldte deres aftale og markedsføring af efterlønsændringerne og seniorførtidspension for at stort blufnummer. Deres indlæg vil jeg dog tillade mig at kalde en tynd kop te, hvis det skal forestille at være respons på mit indlæg. De peger på, at de vil indføre en social profil i efterlønsordningen, ved at hæve efterlønsalderen og gøre den til 3 årig, forhøje satsen en smule og modregne større pensionsopsparinger. Hvordan er det så lige, at man har tilgodeset den 60-årige, som føler sig nedslidt? De skal vente endnu længere på at kunne ophøre på arbejdsmarkedet? Det er jo primært de personer, som ikke har haft mulighed for at lave store pensionsopsparinger. Modsat kan de, der har haft mulighed for at lave store pensionsopsparinger, stadig selv vælge hvornår de ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet. Inger Støjberg og Bent Bøgsted fortsætter deres indlæg med, at de med indførelsen af en seniorførtidspension retter op på deres indgreb i forhold til de nedslidte. De benægter dog ikke, at betingelserne er, som jeg beskrev i mit indlæg, at personen ikke må kunne klare et fleksjob. Forudsætning for at kunne bevilges en seniorførtidspension er altså den samme som ved en førtidspension, bortset fra man ikke skal arbejdsprøves. Der skal dog indhentes sygdomsjournaler, speciallægeklæringer m.v. som dokumentation. Kommunernes sagsbehandlere skal altså tage udgangspunkt i de samme betingelser, bortset fra at de ikke må arbejdsprøve ansøgeren. Hvis vurderingen er, at man ikke kan klare et fleksjob, opfylder man sådan set umiddelbart betingelserne for en førtidspension. Hvorfor vil man så indføre en seniorførtidspension, hvor ydelsen og udbetalingen skal følge de samme regler som førtidspension? Hvordan er det så lige, at man har tilgodeset den 60-årige, som føler sig nedslidt? I indlægget bekræfter de også, at man først kan søge fem år før folkepensionsalderen. Så bemærk når folkepensionsalderen er 68 år, kan man først søge som 63 årig. Så fortsætter de blufgnummeret ved at sammenligne seniorførtidspension med efterløn i forhold til, at de skriver seniorførtidspension ikke kun er forbeholdt mennesker, som er medlem af en a-kasse. Seniorførtidspension kan man ikke sammenligne med efterlønnen, men den skal sammenlignes med reglerne om førtidspension, som jeg har beskrevet tidligere. Reglerne for at få en førtidspension kræver ikke, at man skal være medlem af en a-kasse, så det er vel naturligt at en evt. seniorførtidspension heller ikke skulle kræve det. Så markedsføringen med social profil er blot en fortsættelse af bluffnummeret! Hvad sker der i øvrigt, hvis kommune træffer en forkert afgørelse? Borgeren vil selvfølgelig kunne klage over kommunens afgørelse. Hvad hvis tilsynsmyndighederne mener, at kommunen har givet en bevilling, som ikke skulle have været givet? Vil kommunen så miste sin statsrefusion og selv skulle finansiere udbetalingen? Jeg har ikke tiltro til, at det skulle blive hurtigere at få en afgørelse om seniorførtidspension, som aftaleparterne lægger op til, ikke mindst når man ser på ventetiden for eksempelvis indhentelse af speciallægeerklæringer i dag. Nogle vil sikkert lade sig bluffe. Jeg ønsker det ikke.