BMW plyndret ved E45

Indbrud på pendlerplads ved Hobro.

En fodboldspillende BMW-ejer må hurtigst muligt i en sportsforretning eller finde sig i, at sæsonstarten må vente. Hans bil blev nemlig ribbet for blandt andet en Puma sportstaske med fodboldudstyr, mens den tirsdag eftermiddag og aften holdt parkeret på pendlerpladsen ved E45/Skivevej ved Hobro. Højre bagrude er knust, og ud over sportstasken er der også forsvundet en Tom-Tom gps og et barnesæde.