Biler

BMW til familiehygge

I gamle dage klistrede man blot en kasse bag på bilerne og kaldte dem stationcars. Sådan er det ikke mere og slet ikke i den nye BMW Touring, som den nye stationcarversion af 3-serien hedder. Den er udviklet sideløbende med sedan-versionen. Betragtet forfra er bilen identisk med sedanmodellen hen til forreste vinduesstolpe. Men så ændrer den karakter og er kendetegnet ved, at taglinjen falder markant. Samtidig er skulderlinjen med til at give bilen en karakteristisk coupeform. Alligevel skulle der være god plads på bagsædet - bedre end i den nuværende version. I bagagerummet er der plads til 460 liter - 25 flere end i forgængeren. Den nye BMW vil være i butikkerne 17. september i år.