BMX-bane smadres af knallerter

} UBUDNE GÆSTER: Når BMX-kørerne fra Storvorde ikke bruger faciliteterne ved Degnelodden, anvendes banen af uvedkommende. Og de er lige så ofte på cykel som på knallert. - Det er træls, for det giver os et større reparationsarbejde med at jævne oppløjede knallertspor, sukker Jesper Buth Rasmussen fra Storvorde BMX-klub. Jesper Buth påpeger en nok så vigtig ting: - Lige så ufarligt BMX-racing er, iført det rigtige udstyr, lige så farligt er det på cykler og knallerter, der ikke er beregnet til det. Man bliver simpelthen smidt af cyklen. Og når det foregår uden hjelm og handsker og ellers i Karl Smart-udstyr som shorts, t-shirt og helst også i sandaler, kan man komme ganske meget til skade, lyder det fra Jesper Buth. brula