BMX' ere til stævne

Cykelsport 6. september 2002 08:00

Hobro BMX klub deltog med syv kørere ved det jysk/fynske mesterskab, som blev afviklet i Varde. Ialt deltog der 170 kørere i mesterskaberne. I pigeklassen indstil 13 år blev Diana D.E. Jensen nummer tre, mens klubkammeraten Carina Quist Madsen sluttede som nummer fire. Mark Jensen opnåede også en tredjeplads i expertklassen indtil 14 år, og i expertklassen indtil 16 år blev Rasmus Reding nummer fire. Det lykkedes ikke de øvrige deltagere fra Hobro, Debbie Damborg, Rune Grønhøj og Kim Bay, at kvalificere sig til finalen. I den kommende weekend har Hobro BMX Klub fem kørere til start ved DM i Tønder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...