BMX-ryttere til mesterligt stævnemøde

200 af de bedste bmx-kørere på Jylland og Fyn sætter på søndag hinanden stævne på Aars BMX Klubs baneanlæg, hvor de i løbet af en eftermiddag vil afgøre de jysk/fynske mesterskaber.

Morten Lind
Aars BMX-klub Lynet har selv flere gode bud på nye jyske og fynske mestre. ARKIVFOTO
Cykelsport 21. september 2007 01:41

Konkurrencen bliver skudt i gang kl. 12 efter åbningstale af kultur-og fritidsudvalgsmedlem Asger Andersen (S). Konkurrencerne står på hele søndag eftermiddag, og har man lyst til at se på eller bare opleve sporten på nært hold, så er der adgang til tilskuerrækkerne på Støberivej kvit og frit, oplyser Ilse Poulsen fra Aars BMX-klub Lynet. Klubben er ikke helt uvant med et arrangement i den størrelse. Det er tredie gang i Aars BMX-klubs 24 årige historie, at mesterskaberne bliver afviklet i Aars. Sidst var i 2001. Bestyrelsen samt hele forældrekredsen er i øjeblikket i gang med at gøre banen og dens omgivelser klar til det store stævne. - Selv om nogle fra klubben var med i 2001, er der mange nye i forældrekredsen, som aldrig har prøvet kræfter med så stort et løb, men vi tror på, at vi søndag aften kan se tilbage på en succes, siger Ilse Poulsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...