Bo Kasper til Aalborg

Med et nyt album tager Bo Kaspers Orkester på turne i Danmark i oktober for at give koncerter i København, Aalborg og Aarhus, inden de tager videre på en skandinavisk turne.. Hidtil har svenske Bo Kaspers Orkester udgivet fem albums – seneste album "Kaos" kom i september 2001, og blev gennembruddet i Danmark. Især live har Bo Kaspers Orkester et stort publikum herhjemme. Det blev faktisk til fire udsolgte shows i Store Vega i forbindelse med "Kaos" albummet. Orkestret spiller følgende steder i Danmark: Onsdag 22. oktober i Store Vega i København. Torsdag 23. oktober på Studenterhuset i Aalborg. Fredag 24. oktober på Train i Århus.