EMNER

Bo nielsen

[ Bo Nielsen er født 13. december 1947 i Sønderborg. Han er gift med Tove Lunau Nielsen. De har tre voksne børn og tre børnebørn. [ Han har siden 1997 været kommunaldirektør i Hadsund Kommune. Tidligere var han i 14 år kommunaldirektør i Nørre Aaby Kommune. [ Bo Nielsen er kommunalt uddannet. Elevuddannet i Augustenborg Kommune i 1968 og har efterfølgende uddannet sig på Sønderborg Handelsskole, Den Danske Købmandsskole i London, Dansk Kommunalkursus, på Forvaltningshøjskolen, hvorfra han har diplomeksamen i Kommunal Økonomisk-Administrativ Forvaltning, og en lederuddannelse. [ Inden han blev kommunaldirektør har han været holdleder ved Kommunernes Revision, Sønderborg, og i otte år økonomichef i Augustenborg Kommune. [ I sin fritid synger han i kor og løber - også maraton - og han er landsformand i Danske Folkekor, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Amatør Musik, formand for Hadsund Folkekor, bestyrelsesmedlem i erhvervsejendommen Jakob Møllers Gård A/S, Hadsund og formand for Brugerklubben SBSYS, et ¿andelsbaseret¿ sagsbehandlersystem.