Bo Nordby stopper - igen
Bo Nordby må endegyldigt indstille karrieren hos AaB Ishockey.

Bo Nordbys krop kan ikke holde til mere ishcokey på topplan. Foto: Michael Koch
Han gjorde comeback inden denne ishockeysæson, men for 32-årige Bo Nordby Tranholm er det nu endegyldigt slut. En knæskade tvinger den tidligere landsholdsspiller til definitivt at slutte den aktive karriere. - Vi er selvfølgelig kede af det på Bos vegne, men kroppen har sagt fra, og da Bo også har en civil karriere at tage hensyn til, er dette den rigtige beslutning, siger direktør i AaB Ishockey Frederik Åkesson. Kort før nytår sagde klubben også farvel til topscorer Lou Dickenson, og som NORDJYSKE kunne fortælle allerede onsdag, så er AaB klar med to erstatninger. Ivan Dornic og Jaroslav Kmit har skrevet under med aalborgenserne og kan debutere allerede torsdag aften mod Odense i Gigantium. - Dornic og Kmit er et par spændende spillere, som vi fik muligheden for at tilknytte, konstaterer Frederik Åkesson.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.