Bo Young - først til februar

{ ROLD: Bo Young & Lillebror er flittige gæster hos Rold Gl. Kro den første tirsdag eftermiddag i hver måned. Men ikke i december. Enkelte kan beklageligvis være gået forgæves i går efter at have studeret begivenhedskalenderen i NORDJYSKE. Bare rolig. Ikke færre end ni gange i det nye år kan Bo Young & Lillebror høres i krostuen i Rold. Undtaget er januar, hvor den første tirsdag falder på årets første dag og dermed i kroens juleferie. Heller ikke i juli og december 2008 spiller musikken. Men tirsdag 5. februar optræder og synger Bo Young igen med egne sange og en række af farens - afdøde Jodle Birges - klassikere.