Bob Dylan koncert-foredrag i Folkeuniversitetet
Mon ikke vi var mange, der gik rundt og nynnede “The answer, my friend, is blowing in the wind" i dagene efter offentliggørelsen af nyheden om, at Bob Dylan var årets Nobel-pristager i litteratur? Bob Dylan, der i så mange år har glædet os med sange som House of the Rising Sun, Like a Rolling Stone, Knock, Knock, Knock on Heaven’s Door og mange, mange flere. Som ingen anden i sin samtid har han forstået at dosere sin kommunikation med offentligheden, så han tidligt blev en myte, hvis liv og værker blev genstand for talrige tolkninger, og således forstod han da også at holde Nobel-komiteen hen i uvished om sin eventuelle deltagen i Nobelpris Festen. Bob Dylan er en af Folke- og rockmusikkens vigtigste skikkelser, både som poet og som komponist. Men udover at skrive sange og spille, har han også illustreret sine egne pladecovers og tekstsamlinger med egne tegninger og malerier. I efteråret 2010 udstillede han nogle af disse på Statens Museum for Kunst i København. I de senere år er han blevet tildelt en række nationale og internationale priser såsom Pulitzer-prisen, den franske æreslegions ridderkors, og præsident Barack Obama gav ham i 2012 The Presidential Medal of Freedom. Foredraget er kommet i stand som et samarbejde med Ranum Efterskole og Folkeuniversitetet og finder sted i festsalen på Efterskolen. Læs mere om foredrag og foredragsholder på www.fuvh.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.