Bob Dylan sælger rettighederne til hele sit bagkatalog

Lige fra den tidlige "Like a Rolling Stone" til den seneste "Murder most Foul" ejes nu af Universal Music.

Mange af den 79-årige Bob Dylans sange regnes for de mest betydelige i musikhistorien. I 2016 modtag han Nobels litteraturpris for sin sangskrivning. Her står han til højre på scenen under en koncert i Carhaix-Plouguer i Frankrig i 2012.

Mange af den 79-årige Bob Dylans sange regnes for de mest betydelige i musikhistorien. I 2016 modtag han Nobels litteraturpris for sin sangskrivning. Her står han til højre på scenen under en koncert i Carhaix-Plouguer i Frankrig i 2012.

NEW YORK: Koncernen Universal Music Group (UMG) oplyser, at den har købt hele den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylans bagkatalog på mere end 600 sange.

Det rækker lige fra den tidlige "Like a Rolling Stone" til den seneste "Murder most Foul".

Avisen New York Times skønner, at det er en overdragelse til mere end 300 millioner dollar (1,84 milliarder kroner).

- Handlen er den mest betydelige aftale inden for musikforlagsverdenen i dette århundrede og en af de vigtigste gennem alle tider, lyder det fra Universal Music.

UMG selv ønsker ikke at oplyse, hvor meget det har betalt for rettighederne til den amerikanske sanger, sangskriver og nobelprismodtagers samlede musikalske værk.

Dylan dukkede i starten af 1960'erne op på folkscenen i Greenwich Village i New York, efter han havde forladt sin fødeegn i det nordlige Minnesota oppe under grænsen til Canada.

Herfra udviklede han sig over det næste årti til at blive den mest feterede og indflydelsesrige musiker nogensinde. Det var en vej fra folk til rock.

Dylan er i dag 79 år, men stadig aktiv som musiker med cirka 100 optrædender hvert år.

Han er den første sangskriver, der har modtaget Nobels litteraturpris. Det var i 2016.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.