Bobby Brown: Chris Brown fortjener respekt

Sangeren Bobby Brown mener, at alle bør respektere Chris Brown for hans talent og ikke dømme hans privatliv.

1. juni 2012 15:03 - Opdateret 1. juni 2012 15:04

Bobby Brown: Chris Brown fortjener respekt

Den famøse sanger Bobby Brown mener, at folk bør kaste lidt flere håndtegn og give lidt mere respekt til den udskældte pop- og r'n'b sanger Chris Brown.

Han skal nemlig bedømmes for hans talent og ikke hans liv i privaten, mener Bobby Brown.

Det skriver hjemmesiden Female First.

- Han har kun været igennem en lille smule, men drengen er talentfuld og du kan ikke tage det talent fra ham. Talent er en gave fra Gud og du kan ikke lære, det han kan. Han er en entertainer og han burde blive respekteret, siger Bobby Brown i et interview til MTV.

Begge sangere har haft slemme ry, men Bobby mener, at folk skal lægge Chris Browns sag om vold mod ekskæresten Rihanna på hylden og i stedet beundre den unge popstjernes talent.

- Chris Brown er fantastisk. Han er en fantastisk danser og en fantastisk sanger. Jeg nærer dyb respekt for ham, fordi han har holdt hovedet højt gennem alt, han har været igennem, konstaterer Bobby.

Selv har Bobby Brown været hvirvlet ind i et stofmisbrug i 90'erne sammen med sin afdøde ekskone Whitney Houston. Han mener, som en erfaren udskældt, at Chris Brown inden længe vil blive tilgivet sin voldelige adfærd.

- Han er stadig ung og han har lang vej igen. Jeg har været i branchen i 30 år, og jeg kan se ham være i den de kommende 30 år, hvor han stadig synger og danser.

/ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...