Bodilles Krohar fest i gård

Musik 26. juni 2003 08:00

SKAGEN: Traditionen tro er der i forbindelse med Skagen Festival masser af musik i hele Skagen. Der er god musik på alle spillestederne, og mange har musik både eftermiddag, aften og til langt ud på natten. Se nærmere i vores daglige aktivitets-kalender. Når vi taler traditioner, kan vi ikke undgå at komme ind på Bodilles Kro. Her har der - så langt tilbage værten kan erindre - været fest, farver og glade toner i gårdhaven alle festivaldage. Og sådan er det også i år. Det begynder fredag eftermiddag med Lars Brun fra Skagen og den den skotske duo Harness, der spiller humørfyldt irsk/skotsk folkemusik. De suppleres med Bodilles Gårdhaveorkester, der er folk fra det gamle Lavtryk og en række andre spillemænd. De musikalske gårdhave-gæster fester tre dage i træk - stort set - og slutter første festen engang sidst på eftermiddagen søndag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...