Morsø

Bodilsen Totalbyg vinder stort renoveringsprojekt i Skive

258 boliger skal have en kærlig hånd

Bodilsen Totalbyg vinder stor udbudsrunde i Skive. Det sociale boligbyggeri Vestervang skal renoveres. 258 boliger står for tur. Arkivfoto.

Bodilsen Totalbyg vinder stor udbudsrunde i Skive. Det sociale boligbyggeri Vestervang skal renoveres. 258 boliger står for tur. Arkivfoto.

SALLING:I sidste uge vandt Bodilsen Totalbyg murerentreprisen på det store renoveringsprojekt Bomiva-projektet i Skive. Bomiva står for Bo-Midt-Vand og er en fusion mellem Social Boligbyggeri i Skive, Boligselskabet Sallingsund og Spøttrup Boligselskab. Projektet omfatter en gennemgribende renovering af i alt 258 boliger fordelt på flere blokke og rækkehuse på Vestervænget i Skive.

Bodilsen Totalbygs direktør, Morten Stampe, er sikker på, at virksomhedens erfaring med den type opgaver har givet pote i forhold til at kunne give det bedste tilbud, selv om alle den slags udbud i sidste ende afgøres af pengene.

- Vi vandt opgaven på pris og er rigtig glade for, at den lander i Glyngøre. Men jeg er også vis på, at det også har haft betydning, at vi før har håndteret renoveringsopgaver i den størrelsesorden og derfor har den fornødne erfaring foruden det materiel, som der skal til. Det er ikke ret tit, at der udbydes så stor en opgave i området, og så er det jo dejligt, at arbejdet bliver på lokale hænder, siger direktøren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst