Bød på en bid af Livets Ostebord

Mus, mænd og selvhjælpsbøger i afsked med nye studenter

Litteratur 20. juni 2003 08:00

STØVRING: Det handlede lidt om lykken og en hel del om ost, da der torsdag var dimission af Støvring Gymnasiums studenter. Ostens ejermand var i overført betydning rektor Jens Nielsen, der brugte et litterært billede af en ostejagt for mus og mennesker som eksempel på den jagt på lykken, der dybest set er motivationen til at søge en uddannelse. Og ved at beskrive tilværelsen som et slags "Livets Ostebord" anslog talen atter nogle filosofisk og almennyttige betragtninger, som alle mulige andre end studenterne kun få udbytte af at lytte til. - Osten er et billede på lykken, på det vi lever for og lever af. Lykken er altid koblet op på noget, der er lige for næsen af os. Men som med ostelageret, så kan den pludselig være væk en dag. Vi skal holde øje med den, vi skal sørge for ikke at tage den for givet. Og vi skal turde ændre på vaner og rutiner i tide, ellers forsvinder lykken. Sammen med lykken optræder prøvelserne - det ene er utænkeligt uden det andet. Og vi skal gerne opleve begge dele i livet. Prøvelsen - måske i form af ulykke - er ofte det, vi lærer af, det der modner os, og gør os i stand til i endnu højere grad at rumme og håndtere lykken, når den er der, sagde Jens Nielsen blandt andet. Han mente heller ikke, at man skulle være ked af at være færdig med gymnasiet, selv om det er vemodigt for mange. Det gælder om at kunne tage forandringer og se det positive i dem - ofte viser det sig, at det nye er bedre end det gamle: - I og mange af jeres forældre sidder og synes, at nu er der et kapitel, der slutter. På vores skole har vi en klog IT-supporter, Juste. Han sagde på et tidspunkt, at der aldrig er noget, der slutter. Det er hver gang noget nyt, der begynder. - I jeres liv vil I blive præsenteret for meget ost. Lugt grundigt til det, og jeg tror, I vil vide, om I står med den ægte vare. Det er det, livet også handler om: At sikre sig at det er den ægte vare, du står med og ikke kun reklamen. Årets studentertaler, Thit Gaarskjær, sammenlignede humoristisk gymnasietiden med en selvhjælpsbog af den type, som ofte falder i tre afsnit. Selv nåede hun sjældent igennem tredie del, men var glad for, at sammenligningen med gymnasiet, hvad det angik, ikke holdt. For her var tredie del faktisk den mest spændende. - Pludselig virker det mere belønnende at arbejde hårdt i skolen.Det var også året, hvor jeg fyldte atten – the big one-eight – året hvor jeg fik kørekort, og det var året, hvor jeg tog på min første charterferie uden mine forældre – Grækenland er ikke Grækenland som Grækenland er, når Grækenland er fyldt med mine forældre! Så er det sagt, lød det fra hende. - Man lærer ikke af sine nederlag, men af sine succeser, og at læse en selvhjælpsbog er - for mig - sjældent en succes! - Man kan ikke bruge selvhjælpsbøger til andet end at holde varmen om vinteren, for hvis man virkelig vil hjælpe sig selv, så skal verden opleves og livet leves, i stedet for at sidde og have ondt af sig selv med næsen i en bog, lød Thit Gaarskjærs salut. Derefter gik hun og kammeraterne ud i verden. Og så vidt vides havde ingen en selvhjælpsbog under armen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...