Bøde eller seks dage på vand og brød

Lastbilchauffør på gale veje i Padborg

Sindal 16. september 2002 08:00

HJØRRING: 9. marts om morgenen så en lastbilchauffør fra Tårs sig ikke ordentlig for. Han pløjede et par vejskilte ned på Industrivej i Padborg. Forleden var han så i politiretten i Hjørring. Egentlig kunne han bare have betalt bøden, da opkrævningen fra politiet dumpede ind ad brevsprækken. Men nu sad han over for dommeren, mens politiets anklager, en politiassistent med mange år på bagen, læste anklageskriftet op: - Du er også sigtet for ikke at anmelde uheldet, sagde betjenten til chaufføren. - Du får 1500 kr. i bøde, eller også skal du sidde den af i seks dage, hvis du ikke betaler. Vi kan dog godt hakke bøden over, sagde politiassistenten til chaufføren, der uden videre modtog bøden. Fuld udblæsning En anden færdselsforseelse blev også afklaret uden de store problemer. En 23-årig gut fra Sindal var mødt op, fordi han havde kørt bil på Bropladsen i Hjørring for fuld udblæsning. Det der i fagsproget hedder noget i retning af at have kørt med unødig støj. Den 23-årige forklarede, at grunden til at han var mødt op var, at han havde fået girokortet med politiets bødeforelæg væk: - Jeg er skyldig, det er jeg fuldstændig klar over, så det vil jeg ikke løbe fra, sagde han, der fik den besked fra betjenten, at han ville få tilsendt en nyt girokort.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...