EMNER

Bøde for at gå med burka

MAASEIK: Mens Hollands regering for tiden overvejer et nationalt forbud mod brugen af burka, er Belgien det land i EU, der hidtil er nået længst med lokalt at forbyde brugen af den heldækkende, muslimske kvindedragt på offentlige steder. Inden for de seneste knapt to år har i alt seks belgiske byer og kommuner vedtaget ændringer i deres politivedtægter, der gør, at kvinder, som viser sig offentligt i burkaer, straffes med bøder på op til 150 euro (godt 1100 kr.). I Flandern, den hollandsk-talende del af Belgien, har integrationsminister Marino Kuelen afvist et føderalt forbud mod burkaen, men har i stedet bakket op om, at bestræbelserne på at få fjernet dragten fra gadebilledet sker gennem de lokale politivedtægter. /ritzau/