EMNER

Bøde for branduheld

Kogeplade skyld i brand på kollegie i Frederikshavn, hvor 50 unge blev evakueret.

Der vanker en bøde til en kvindelig beboer efter branden på Frederikshavn Ungdomskollegium på Rømøvej i Frederikshavn onsdag aften. Pigen havde stillet en kogekande på et elkomfur og havde senere ved et uheld tændt kogepladen. Det resulterede i kraftig røgudvikling. Politi og brandvæsen evakuerede et halvt hundrede af kollegiets beboere. To af dem kom på sygehuset til observation for røgforgiftning.