Frederikshavn

Bøde for for meget krudt

Politiet og det kommunale beredskab i Frederikshavn var på inspektion

FREDERIKSHAVN:Politiet og det kommunale beredskab inspicerede fredag en halv snes salgssteder med fyrværkeri rundt om i Frederikshavn Kommune.

Mindst en af de besøgte forretninger har udsigt til en bøde for at have opbevaret for meget fyrværkeri på salgsstedet.

På flere andre salgssteder blev der givet henstillinger vedrørende opbevaring af fyrværkeri, oplyser indsatsleder Bo Isaksen fra Beredskabet.

Men i det store hele var forholdene i orden.

I det konkrete tilfælde med opbevaring af for meget fyrværkeri fik salgsstedet en kort tidsfrist til at lade en fragtbil afhente den overskydende mængde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.