Bøde for provokerende plakater

En 45-årig mand vakte forargelse i Aalborg midtby

En 45-årig plakatophænger blev anholdt af politiet. Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

En 45-årig plakatophænger blev anholdt af politiet. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Politiet måtte lørdag aften rykke ud til Aalborg midtby og pille plakater ned fra husmure, efter at borgere var blevet stødt over de farverige plakater.

Det var heller ikke et helt almindeligt budskab, der blev gengivet på plakaterne. På plakaterne stod der: ”Terrorist welcome - bring your weapons” sammen med en tegning af en svært bevæbnet familie - blandt andet et barn med et bombebælte.

Politiet fandt hurtig frem til en 45-årig mand, der havde hængt plakaterne op.

Han blev anholdt, men det var dog ikke plakatens budskab, han blev sigtet for. I stedet sigtede politiet ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen - altså for at have sat plakater ulovligt op.

- Efter vores vurdering er der tale om en lokal provokatør, der har stået for det alene. Og mere mener vi ikke, at der er i det. Derfor sigter vi ham for ulovlig plakatophænging, og der får han en bøde for, siger vicepolitiinspektør Henrik Skals.

Motivet på plakaterne er lavet af den kontroversielle svenske kunstner Dan Park, der i oktober fik en bøde for at omdele brochurer med det selvsamme budskab i postkasser i Silkeborg. Dan Parks er tidligere dømt for racisme i sit hjemland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Topchef færdig
Luk