Thisted

Bøde for usikkert arbejde

Det er en kamp op ad bakke, når en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet vurderer, at en arbejdsplads er farlig.

Det fandt et håndværkerfirma ud af, efter dets ansatte sidste år havde arbejdet på et tag uden tilstrækkelig sikring. De ansatte arbejdede ud fra en liftkurv, men manglede lige de ekstra par meter, som der kunne have været monteret på kurven. Dommeren forklarede repræsentanten fra firmaet, at der ikke var ret meget at stille op og firmaet accepterede at betale bøden på 25.000 kroner.