Færdselsforseelser

Bødelettelse vakte glæde

FJERRITSLEV:Der er ikke noget at tænke over, det er en dom jeg modtager, erklærede en 41-årig mand fra Fjerritslev, der i retten i Fjerritslev er blevet idømt en bøde på 4000 kroner og en ubetinget frakendelse af kørekortet for to år. Manden var tiltalt for spirituskørsel med en promille på 1,54 og kørsel uden kørekort. - Det er fuldstændig korrekt, erklærede han i retten. Grunden til at sagen i det hele taget endte i retten var, at den 41-årige ikke så sig i stand til at afdrage en bøde på 6000 kroner, som han havde fået en tilkendegivelse om. - Jeg har nemlig udgifter på 8000 kroner og kun indtægter på 6700 kroner om måneden forklarede han. Efter at have undersøgt mandens skattemæssige forhold kom anklageren frem til at et bødekrav på 4000 kroner, og det var tiltalte meget tilfreds med. - Den skal jeg nok få betalt, tak skal i have, sagde han lettet, da han forlod retten.

Mest læste