Bøder vokser vildt i Danmark

Nogle bøder suser i vejret. Andre er så lave, at det forarger. Politikerne er enige om, at der ingen sammenhæng er i de bøder, danske erhvervsdrivende får

Har det nogen som helst præventiv virkning, at en stor koncern som Arla risikerer en bøde på 5000 kroner for vildledende markedsføring? Skal det kunne betale sig økonomisk at sende 5000 liter olie ud i Storebælt, hvilket dræbte 6000 fugle? Er det lige så slemt at mishandle fire musvåger, som det er at være ansvarlig for to menneskers død? "Nej," vil de fleste danskere nok sige. "Ja," siger dansk lovgivning og retspraksis. NORDJYSKE har gransket bøder givet til danske virksomheder inden for 13 forskellige områder, og det dækker alt fra dyremishandling over vildledende markedsføring til bøden for at svindle med afgifter til staten. Nogle gange må virksomhederne til lommerne efter millionbeløb, mens andre overtrædelser kan slet ikke straffes. Desuden mener domstolene, at det er en mindre forbrydelse at være ansvarlig for menneskers død end for dyrs. Folketingets politikere vil nu kulegrave bødernes størrelser. - Det virker som om, at reglerne aldrig er blevet holdt op mod hinanden. Der er på ingen måde en rød tråd mellem straffene, siger Karen Hækkerup (S), forbrugerpolitisk ordfører og suppleant til retsudvalget. Den vaklende lovgivning skyldes ifølge politikerne, at det ikke er de samme mennesker, der bestemmer bøderne. Det meste jura i Danmark hører under Justitsministeriet. Familie- og forbrugerministeriet er imidlertid ansvarlig for fødevareregionerne, mens svindel med afgifter og sort arbejde hører under ToldSkat, altså Skatteministeriet. Læg dertil, at EU ofte sætter sætter rammerne, hvorefter Folketingets forskellige udvalg laver selve lovgivningen. For eksempel tager miljøudvalget sig af miljø og så fremdeles. - De eksempler, som du har fundet (se faktaboks, red) er særlovgivning, der ikke er reguleret af den almindelige straffelov. Så bliver lovene præget af tilfældige flertal i Folketinget og EU-lovgivning, siger Anne Baastrup. Ude i hampen Vildledende markedsføring koster for eksempel kun 5000 kroner, mens der slet ikke findes bøder for at forbryde sig mod markedsføringsloven regler om god markedsføringsskik. Derimod er bøderne for dyremishandling, konkurrenceforvridning og spam suset i vejret. Mejerikoncernen Arla Foods slap med 5000 kroner i bøde, da det solgte ikke-økologisk ost under navnet ØkoMælk. Bøden var udstedt af den regionale fødevareregion, som har et helt katalog med bøder baseret på rigtige domme, og siden 2000 har de været i stand til at give bøder for brud på fødevareloven. Hvis virksomheden er utilfreds, kan den anke sagen til byretten, men det sker sjældent. Den væsentligste årsag til at give bøder er at sørge for, at der overhovedet ikke sker lovovertrædelser, fortæller jura-professor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet. - Meningen med straffe er at få folk til at overholde loven, og især erhvervslovgivningen bygger på den præventive virkning, siger han. Men retsordfører Anne Baastrup (SF) er bestemt ikke tilfreds med bødestørrelserne. - Når Arla sælger ikke-økologisk ost som økologisk, anfægter de fundamentalt øko-mærket. Det er helt ude i hampen, at de kun får en bøde på 5000 kroner, siger hun. Da Sø- og Handelsretten dømte Viasat for at give kunderne urimelige kontraktforhold, skulle kabeldistributøren kun betale sagens omkostninger. Selve forbrydelsen kan retten sket ikke give bøde for. På andre områder har flertal i Folketinget til gengæld fået sat bøderne voldsomt op. Tidligere i år fik teleselskabet Debitel en bøde på to millioner kroner for at udsende 12.000 SMS'er og 36.000 e-mail til folk, som ikke havde bedt om det, altså såkaldt spam. - Jeg kan kun være tilfreds med dommen, for den viser, at overtrædelser giver betragtelige bøder. Selv om det nok ikke stopper spam helt, bør det have en præventiv virkning, siger jurist hos forbrugerombudsmanden Christina Holst Riis. Inden for konkurrenceloven er der sket to store stramninger under den borgerlige regering. I 2002 blev bøderne hævet gevaldigt, og siden 2004 har det desuden været ulovligt at misbruge dominerende markedspositioner. Endnu er ingen blev dømt efter de nye regler, men vicedirektør Kim Sparlund fra Konkurrencestyrelsen er tilfreds. - I den berømte elkartel-sag fik de værste syndere bøder på op til tre millioner kroner. Fremover vil meget omfattende kartelvirksomhed og groft udnyttelse af dominerende positioner give en bøde på minimum 15 millioner kroner. Vi er tilfredse med reglerne, men vi mangler at se, om de virker i praksis, siger han. Den første sag efter de nye regler bliver Arla-sagen, hvor byretten i Århus til august skal tage stilling til, hvorvidt Arla betalte engros-supermarkedet Metro for at lade være med at sælge konkurrenten Hirtshals Mejeris produkter. Minister græd Også dyremishandling begynder at give straffe, der kan mærkes. Siden daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel græd for åben skærm ved synet af dyretransporter, har der været politisk fokus på dyremishandling, og bøderne har fået et kraftigt swung opad. 100.000 kroner kostede det en dyrehandler, at han opbevarede fire musvåger ulovligt og uforsvarligt og dernæst transporterede dem under så usle forhold, at de måtte aflives. Formanden for dyreetisk råd, Peter Sandøe, synes, at en bøde på 100.000 kroner lyder fornuftigt i sagen om musvåger. - Det svarer til en halv personbil, så det batter virkeligt, når det det drejer sig om mennesker med normale indtægter. Med bøder i den størrelsesorden vil mennesker, som for økonomisk vindings skyld kunne finde på at mishandle dyr, tænke sig om en ekstra gang, mener han. Peter Sandøe tilføjer, at mens store bøder vil kunne virke afskrækkende på personer, som med et økonomisk motiv bevidst overtræder dyreværnsloven, så hjælper de nok ikke i forhold til den dyremishandling, som bunder i uvidenhed eller psykiske problemer. Generelt er bøderne dog steget markant. - Der er ingen tvivl om, at den store opmærksomhed, der har været omkring dyremishandling, har gjort, at bøderne er kommet i vejret, og det er godt. Det er dog svært at forstå, at det koster det samme at slå to mennesker ihjel som at dræbe fire musvåger, siger retsordfører Anne Baastrup (SF). Hendes forundring skyldes, at NORDJYSKE's undersøgelse viser, at de ansvarlige virksomheder for en dødsulykke i Randers, hvor to bygningsarbejdere omkom, fik præcis samme straf som dyrehandleren med musvågerne. - Det er tydeligt, at dyremishandling straffes hårdere end arbejdsulykker. Der er jo dyremishandlere, der bliver frihedsberøvet. Selskaber derimod kan ikke fængselsstraffes, og cheferne i toppen ved ikke nødvendigvis, hvad der foregår længere nede i hierarkiet, siger professor Gorm Toftegaard Nielsen. Gennemsnitsbøden for arbejdsmiljøovertrædelser er i dag 25.000 kroner efter tidligere at have ligget på 10.000 kroner, fortæller specialkonsulent Jørn Nissen fra Arbejdstilsynet. - Jeg kunne godt efterlyse endnu højere straffe, når der er tale om direkte uansvarlighed, men det skal selvfølgelig afstemmes med andre straffe i samfundet, siger han. Noget tyder på, at afstemningen er udeblevet. SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter, at bødestørrelserne for de danske erhvervsdrivende bliver kulegravet. Som Karen Hækkerup (S) siger. - Jeg tror, at problemet er, at de forskellige bøder ligger i forskellige udvalg i Folketinget. Jeg vil opfordre til, at man nedsætter et tværgående udvalg, som undersøger bødestørrelserne. Det er ekstremt vigtigt for vores retsbevidsthed og for overholdelsen af love, at der er ræson i, hvor høje bøderne er, mener hun.