Bøderegn til cyklister

Sidegevinst på 60 bilister hvoraf en enkelt måtte bøde 5.000 kroner for diverse forseelser.

Der blev skrevet bøder over hele Nordjylland. Foto: Henrik Bo

Der blev skrevet bøder over hele Nordjylland. Foto: Henrik Bo

I alt 133 bøder til cyklister blev det til, da Nordjyllands Politi i uge 9 satte fokus på trafikforseelser begået af cyklister. Kontrollerne blev hovedsageligt udført i Aalborg, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn, og kontrollen var netop målrettet mod de mest almindelige cyklistforseelser, som fx at cykle uden lys, over for rødt eller på fortovet. - Hovedparten af de 133 bøder blev givet for at køre over for rødt og kørsel i gågader eller på fortov, fortæller politiassistent Steen Wolder fra færdselspolitiet ved Nordjyllands Politi. Den mest almindelige type forseelser med i alt 51 af slagsen var at køre på fortov eller i gågaden. Næsthyppigste forseelse var at cykle over for rødt eller gult. Den forseelse kostede 39 cyklister en bøde. Bøder på knap 95.000 kroner Derudover blev der i hurtig rækkefølge taget 16 cyklister for at køre venstre om Helleanlægget på Gl. Strandvej-Vendelbogade i Aalborg, seks for fejl og mangler på lygter, to for at køre på vejen, hvor der var en cykelsti, to for at køre mod færdselsretningen i en ensrettet gade18 for øvrige forseelser, fejl og mangler på cyklen og en enkelt for at tale i mobiltelefon, mens han cyklede afsted. Steen Wolder tilføjer, at der ligeledes blev noteret 22 knallerter i ugens løb for nogenlunde samme forseelser som cyklisterne. Bødernes størrelse var i gennemsnit 700 kroner pr. forseelse, så samlet måtte nordjyske cyklister punge ud med knap 95.000 kroner i bøder. Politiet kan ikke sige noget om effekten af cykelkampagnen, men mener dog, at synligheden alene kan forebygge nye lovovertrædelser. - Det må vi se, når vi følger op på kampagnen i den følgende tid, siger Steen Wolder. Sidegevinst Som en sidegevinst blev der, mens vi holdt øje med cyklisternes gøren og laden, taget 60 bilister, som også begik diverse forseelser. - Her var største forseelse - 12-15 stykker - at køre venstre om helleanlægget på Gl. Strandvej for at komme ind i Vendelbogade, fortæller en anden af de deltagende politiassistenter fra fædrselsafdelingen hos Nordjyllands Politi Tonny Pedersen. Her blev topscoreren i bøder en bilist, der for det første kørte venstre om helleanlægget på Gl. Strandvej i Aalborg. Det gav 2000 kroner og et klip i kørekortet. For det andet kørte bilisten over en spærrelinje til en pris af 1500 kroner og endelig havde bilisten ingen sikkerhedssele på. Det gav lige 1500 oveni hatten i bøde. Så det blev 5000 kroner i alt for bilisten. - Men der var flere bilister, der også røg op i både 4000 og 4500 kroner for flere forseelser, fortæller Tonny Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.