EMNER

Bøderegn: Udenlandske chauffører kører i døgndrift

Store bøder afskrækker åbenbart ikke, viser politiets kontrol

Myndighederne i aktion i Hirtshals.Arkivfoto: Bente Poder

Myndighederne i aktion i Hirtshals.Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:Udenlandske lastbilchauffører er ligeglade med danske køre/hviletider og sidder bag rattet i alt for mange timer.

Det er det klare og nedtrykkende billede efter den multikontrol, som politiet, Skat og Miljøstyrelsen har gennemført i Nordjylland i uge 25.

I alt 426 køretøjer og vogntog blev kontrolleret, heraf 200 udenlandske.

Kører solen sort

Samlet blev der skrevet 142 rapporter for alskens forseelser, og Skat kunne se frem til halvanden uges ekstra arbejde på betaling af afgifter og anvendelse af biler samt transport af fødevarer.

Men manglende respekt for køre/hviletidsreglerne vejer klart tungest i rapporterne.

- Vi ser alt for mange udenlandske chauffører, der ikke overholder reglerne, men kører solen sort, siger vicepolitikommissær Michael Balvits, der var operativ leder af kontrollen.

Udløser kæmpebøder

Han undrer sig over, at billedet år efter år er det samme - at chauffører nærmest kører i døgndrift og dermed udsætter også andre trafikanter for en risiko.

- Overtrædelserne udløser jo kæmpebøder. Alene på den førstedag af kontrollen i Hirtshals skrev vi bøder for mere end 400.000 kroner til udenlandske chauffører, der bare kører uden at skele til reglerne, siger Michael Balvits

Eksempelvis fik en chauffør en bøde på 136.000 kroner.

- De må da snakke sammen om de store bøder og så lade være med at tage chancen, mener den operative leder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.