Ishockey

Bødker fortsætter storspil

Mikkel Bødker fortsætter med at imponere i verdens bedste ishockeyliga, NHL. Natten til søndag afgjorde danskeren opgøret, da hans klub Phoenix Coyotes på udebane besejrede Calgary Flames med 4-3.

Mikkel Bødker scorede to gange for Phoenix.  Foto: Scanpix

Mikkel Bødker scorede to gange for Phoenix. Foto: Scanpix

Bødker leverede først en assist, der førte til 1-0-føring for gæsterne i første periode, mens det 19-årige stortalent i tredje periode bragte sin klub afgørende foran med en scoring til 4-2. Efterfølgende blev danskeren kåret til kampens spiller. /ritzau/