Als

Bødkerens søn bevarede roen

Danmarks Titanic mindet i Als

Christian Christensen lagde på vegne af menighedsrådet blomster på den fælles mindesten for Carl Dejligbjerg, hvis lig man aldrig har fundet, og gravstenen for hans hustru, Käte, der døde i 1970. Privatfoto

Christian Christensen lagde på vegne af menighedsrådet blomster på den fælles mindesten for Carl Dejligbjerg, hvis lig man aldrig har fundet, og gravstenen for hans hustru, Käte, der døde i 1970. Privatfoto

Mens der fredag på 50 års dagen for Hans Hedtofts forlis blev holdt mindehøjtidelighed i København, gik tankerne hos en del ældre Als-borgere tilbage til en af byens stolte sønner. Danmarkshistoriens måske mest berømte skibsforlis forbindes nemlig dér med skibets stemme, telegrafisten Carl Dejligbjerg, der fik en central rolle i de dramatiske begivenheder for 50 år siden. Det mindes blandt andre Christian Christensen, der fredag på vegne af menighedsrådet lagde en buket blomster ved Carl Dejligbjergs mindesten. Christian Christensen var 22 år i januar 1959 og erindrer ikke selv meget om Carl Dejligbjergs liv indtil da, ikke andet end at hans nabo i Als jævnligt fik besøg af Carl Dejligbjerg. Christian Christensen har dog igennem årene stykket brudstykker af Carl Dejligbjergs liv sammen, blandt andet i kraft af sit engagement i byens lokalhistoriske arkiv, hvor han de seneste 13 år har været formand. - Han var egentlig gået i land, men da han så, at man søgte en telegrafist til jomfrusejladsen, syntes han, det var så ærefuldt, at han ville med, fortæller Christian Christensen. Et skæbnesvangert valg, men omvendt blev Carl Dejligbjerg efter sin død den måske mest kendte person af de 95 omkomne. - Det var ham, der via radioen holdt kontakt med de skibe, der forsøgte at komme Hans Hedtoft til undsætning. Og alle beretninger fortæller, at han hele tiden udstrålede en knusende ro, selv da han til sidst meddelte: "Vi synker langsomt", fortæller Christian Christensen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, lørdag