Bøgelund dropper fodbolden
Den tidligere AaB-back kan se ikke sig selv i en trænerrolle

Med sit farvel til AaB er det slut med træninger på Hornevej i Aalborg Øst. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
AALBORG:Når AaB’s superligaspillere mandag genoptager træningen, så bliver det uden Kasper Bøgelund. Den 32-årige tidligere landsholdsback stoppede karrieren i december, og man kommer ikke til at se ham på sidelinen i AaB.
- Jeg har snakket med Lynge om, hvilken stilling jeg kunne se mig selv i, men ærlig talt så ved jeg ikke helt, hvad det skulle være, siger Bøgelund, der kun har en 10. klasses eksamen at se tilbage på.
- Det lyder åndssvagt, men jeg skal til at finde mig selv nu. Fodbold har altid været det, jeg kunne, og jeg kan jo faktisk ikke andet.
Det første halve år er planen dog klar: At holde sig væk fra alt, der har med fodbold at gøre.
- Jeg skal bare lave ingenting. Det kan være, jeg bliver træt af det efter en måned, men jeg tror, det er meget sundt at få fodbolden på afstand, så jeg kan finde ud af, hvad der interesserer mig, siger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.