Bøgelund er tilfreds

Kasper Bøgelund var fint tilfreds med sin indsats imod Viborg.

Søren Olsson og Esben Christensen,
Kasper Bøgelund er klar til at gøre comeback på superliganiveau. Foto: Torben Hansen
Viborg 1. september 2011 17:33

Højrebacken Kasper Bøgelund fik chancen fra start, da AaB noget overraskende røg ud af pokalturneringen onsdag aften efter straffesparkskonkurrence mod Viborg. Efter en længere skadespause siden den første Superligakamp mod Brøndby var han blevet klar til indsats på højeste niveau, og han slap ganske udmærket fra opgaven, selvom AaB endte med at tabe. Adskillige gange var Bøgelund med helt fremme i det nærmest powerplay-lignende spil, som AaB etablerede udenfor Viborgs straffesparksfelt i store dele af kampen, men til sidst slap luften op for den tidligere landsholdsspiller. - Jeg var meget træt til sidst, og det var jo også derfor, jeg blev skiftet ud. Men generelt er jeg godt tilfreds. Selvfølgelig skal der stadig bygges en del mere på, men taget i betragtning, at det var den første kamp på højt niveau i fire uger, så kan jeg kun være tilfreds. - Jeg ville godt have været endnu mere med fremme, end det blev til. Generelt fik vi ikke skabt nok chancer - vi havde mange chancer og skulle også have lavet flere mål - men vi skulle have skabt endnu større chancer, fordi vi havde så meget spil, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...