Bøger klarer livet

Boghandlere bugner med bøger om vejen ud af hverdagsproblemer.

-De er ekstremt populære, konstaterer en glad forlagsdirektør Helle Borgen fra Borgens forlag, der som de andre velsælgende udgivere af selvhjælpsbøger ikke udgiver tal om salg. Men salget er voksende, vedstår hun og kollegerne. - Mange er stressede og oplever en hverdag, hvor der ikke er plads til kærligheden. Og det giver problemer, som de vil have hjælp til at løse, forklarer Helle Borgen. Men de køber sig til falsk forandring. For de kan ikke læse sig til et bedre liv, fastslår cand.psych. Claus Haugaard Jacobsen, Aalborg Universitet. - Hvis man for alvor skal forandre sig selv eller sit liv, skal man ind og ændre i dybden. Man skal ned, hvor det gør ondt, forklarer han. Det skal man endog gøre igen og igen, ligesom det er nødvendigt med "følelesmæssig intensitet", hvis man skal ændre vaner. - Det kan man ikke give sig selv ved at læse en bog, erfarer Claus Haugaard Jacobsen. Forfatter til en af årest mest roste og anerkendte bøger om parforholdets genvordigheder, psykoterapeut Christine Byriel, er ikke overraskende uenig. - Halvdelen af alle skilsmisser kunne undgås, hvis parrene tog sig tid til at læse f.eks. min bog, siger hun.