Aalborg

Bøgetræ er helt særligt

I en park i Aalborg står et træ, som rummer en evighed af liv

Træet i Mølleparken er skønsmæssigt 150 år. Foto: Aalborg Kommune
Træet i Mølleparken er skønsmæssigt 150 år. Foto: Aalborg Kommune

Opdateret kl. 19:32

AALBORG: I Mølleparken i Aalborg står et mægtigt bøgetræ, der strækker sine grene langt ud. Træet er omkring 150 år og fortjener at blive bevaret.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som har udpeget bøgen som et af fem nye ”evighedstræer” i Aalborg Kommune.

Det kribler og krabler

Onsdag markeres det med overrækkelse af diplom til by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S), og træet forsynes med et emblem.

Kampagnen går ud på at udvælge gamle træer, som er bevaringsværdige, fordi de er levested for insekter og smådyr. Også efter at de er gået ud. Desuden giver træerne en daglig oplevelse af skønhed.

Gammel lind var først

Evighedsbøgen står tæt ved lysløjpen, hvor den krydser Søndre Skovvej. Blå bannere leder vej til overrækkelsen kl. 12.30.

De øvrige evighedstræer er placeret i Lundby Krat (eg), to træer (ask og bøg) i parken ved Lille Vildmosecentret og i Hammer Bakker ved Storemosevej (eg).

Et træ er tidligere udpeget som evighedstræ. Det er en gammel lind ved Lundbæk Landbrugsskole vest for Nibe, der måske er kommunens ældste og mest karakterfulde træ.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden