Bølge af indbrud i Klarup-området

Tøj for 100.000 kroner stjålet fra forretning i Storvorde.

Nordjyllands Politi oplever for tiden en mindre bølge af indbrud i huse og af dieselolie ved Klarup samt tøj for 100.000 kroner fra en forretning i Storvorde. De første indbrud fandt sted fredag 27. januar i dagtimerne i to huse på Hørsholmvej i Klarup, hvor der blev stjålet computere og smykker. Dagen efter blev der stjålet kontanter på et hus på Klarupvej, oplyser vicepolitikommissær Ole Jensen, Nordjyllands Politi. Stjal mærkejakker Onsdag 1. februar klokken 23.55 gik det udover forretningen Arctic i Storvorde, hvor der blev stjålet tøj for godt 100.000 kroner, blandt andet Helly Hansen jakker. - Fra en adresse på Lillevordevej er der to gange stjålet dieselolie. Der er tale om flere tusinde liter, siger Ole Jensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.