Tyverier

Bølge af indbrud

Søndag morgen klokken 4.53 gik alarmen hos firmaet Servika på Hedevej i Hjørring. Selv om alarmen gik, lykkedes det indbrudstyven at komme igennem et vindue og stjæle en computer og en fladskærm.

I perioden mellem 29. december og 3. januar har der været indbrud i en villa på Sct. Jørgensvej i Hjørring, hvor der er stjålet blandt andet et fjernsyn og en printer. Mellem fredag og lørdag blev en rød VW Polo stjålet på Kornpladsen i Hjørring. Bilen blev senere fundet ved Havgården i Løkken. Kort tid efter blev en rød VW Golf stjålet fra Harald Fischersvej i Løkken. Bilen har registreringsnummer ZS 21.802.