Bølge af røverier

Politiet tror på sammenhæng mellem røverier.

AALBORG:Serien af røverier startede 30. juli, da to maskerede yngre mænd dukkede op ved billetlugen i Tivolilland og stak en stor, sort pistol op i hovedet den kvinde der sad i lugen. De to gerningsmænd slap derfra med 10.000 kroner. Dette var blot starten, sidenhen har røvere slået til yderligere fire gang, politiet kæder nu tre af røverierne sammen. Hvide hætter Det er de hvide hætter, som tivolirøverne bar, der nu får politiet til at kæde dette røveri sammen med et overfald på Lunds Magasin blot to dage senere, samt et yderligere røveri mod First Hotel, igen blot to dage senere. I alle tre tilfælde optrådte de to røvere med disse hætter. Derudover har vidner hæftet sig ved, at den ene af røverne talte med en snøvlen, muligvis, fordi han var påvirket. - Men han har i så tilfælde været påvirket ved mindst to af overfaldene, siger kriminalassistent Jens Søndergård fra Aalborg politi. Samme mand skulle i følge flere vidner derudover skele på det ene øjne. Utrolig forklaring Røveriet mod First Hotel blev i følge en syttenårig mand begået under spektakulære omstændigheder. Manden har til politiet forklaret, at han blev passet op af to maskerede mænd, med en pistol tvunget ind i en bil og truet til at undersøge om der var penge i receptionens kasse. Han nægtede dog, at gennemføre selve røveriet, og slap fra de to mænd. Manden er nu sigtet for medvirke til røveri. Siden overfaldet på First Hotel, har der intet spor været af de to hætteklædte røvere, og politiet er kørt fast i sagen. Andet røverpar Det var en anden mand, der 6. august overfaldt Kiosk 74 i Sjællandsgade og med en kniv truede sig til kassebeholdningen. Det føler politiet sig i det mindste overbevist om. I dette tilfælde flygtede manden fra stedet på en knallert. Politiet har dog mistanke om, at det var den samme mand, som overfaldt købmand Tage Lunen i Vejgaard tirsdag formiddag. I det tilfælde fik han dog ikke meget ud af det, da den snarrådige købmand låste sig inde i baglokalet. Også her var flugtkøretøjet en knallert, som en medgerningsmand ventede med et stykke ned af vejen.