Bølgebryderen

Historien om Jenny Kammersgaard, der svømmede over Kattegat.

Tommy Heisz fortæller historien om svømmepigen Jenny Kammersgaard.
Kystsikring 26. september 2013 11:45

HOBRO: Forfatter og journalist Tommy Heisz kommer i studiekredsen på Hobro bibliotek mandag 7. oktober klokken 14 og fortæller om bølgebryderen, svømmepigen, Jenny Kammersgaard. Fabrikarbejderen fra Horsens, der i 1937 tryllebandt hele landet ved at svømme 93 kilometer hele vejen over Kattegat.

I foredraget beskrives de taktile kvaliteter, den ubrudte bevægelse, hvormed Jenny skubbede de tunge isflager bort fra kroppen, så de ikke skar hendes håndflader. Blandingen af krydderfedt og grafit, som Jenny var smurt ind i som værn mod det iskolde vand foruden badedragten i crepet uld.

Historien tager en dyster drejning, da Jenny før og under krigen får tyske forbindelser, der kommer til at påvirke danskernes syn på hende. Foredraget er garneret med musik og optagelser fra 30’erne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...