Dyr

Bølle lugter ud af munden

? PK har en kun syv år gammel puddelhund, Bølle, som i den seneste tid er begyndt at lugte ganske forfærdeligt ud af mun-den. Hunden får det samme at spise, som den har gjort de sidste par år, og den virker ellers glad og tilfreds. De sidste dage er det blevet så voldsomt, at man kan lugte hunden ligeså snart, PK kommer hjem og går ind i huset. PK spørger, om vi har en ide om, hvad årsagen kan være? ! Selvom Bølle kun er syv år, kan det godt være på grund af tandsten, at han lugter så grimt ud af munden, som han gør. Mange hunde, specielt de små racer, har problemer med tandsten og deraf følgende tandkødsbetændelse og paradentose. Det, der giver den meget ubehagelige lugt, er affaldsstoffer fra de bakterier, som sidder i belægningerne og i tandkødet. Hyppigst er det hos ældre hunde, man har problemet, men man kan også se det hos hunde, der er yngre end ”Bølle”. En anden årsag til dårlig lugt ud af munden, kan skyldes, at der sidder et fremmedlegeme fast i munden, hyppigst er det en stump gren eller evt. et stykke knogle, der sidder på tværs imellem kindtænderne i hundens overkæbe. Det kan give anledning til infektion og dermed dårlig lugt fra munden. Hvis hunden har problemer med sine analkirtler og slikker meget i dem og derved får analsekret i munden, kan det være dette ildelugtende sekret, der lugter ud af munden, og altså ikke et mundhule problem. Hvis hunden har en dårlig fordøjelse, kan det også være luft fra mavesækken eller tyndtarmen, der kommer op igennem spiserøret og ud i munden. Det mest sandsynlige er nok, at det er tandsten, der er Bølles problem, men jeg synes, du skal kontak-te din dyrlæge og få Bøl-le undersøgt og derefter få gjort noget ved problemet. Gregers Gregersen dyrlæge