Bøller i biler

Gadebander kæmper om byen - bag rattet i toptunede superbiler

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gra­fik­er­ne mest­rer til ful­de lys-i-lak-ef­fek­ten. Mås­ke der­for er det hele ti­den nat i stor­by­en.

Need for Speed-serien er for dem, der får julelys i øjnene ved synet af en funklende sportsvogn. Det nye spil er fyldt med autentiske bilmodeller - fra moderne superbiler til gamle klassikere. Og muligheden for at tune og ”pimpe” sin bil er bedre end nogensinde. Til gengæld er historien mere plat end plot. Ulovlige gaderæs mikses med et bizart bandeopgør, hvor man kører for at vinde kontrollen over storbyens territorier. Reelt skal man bare køre lidt hurtigere end modstanderne - i forskellige variationer. Udover de klassiske ræs og forfølgelsesløb konkurreres her om at køre sidelæns gennem kurver. Og hvem kan mon køre hurtigst gennem en række fartfælder? Spillet er næppe befordrende for trafiksikkerheden - uanset at den yndige værtinde i begyndelsen leverer en påklistret formaning om, at man naturligvis skal køre ansvarligt i den virkelige verden og huske at spænde selen. Selv om kørefornemmelsen er simpel og arcade-agtig, er sværhedsgraden nogle steder i overkanten for uøvede spillere. Det bliver ikke bedre af, at man kører i bjergområder med trange hårnålesving. Man kan styre med pc-tastaturet, men i praksis kommer man ikke langt uden et godt rat. Undtagelsen er naturligvis lommeudgaverne til DS og PSP, hvor spiloplevelsen i sagens natur også er anderledes. Her mærker man tydeligt, at dette spil i høj grad fænger i kraft af den funklende indpakning, som fungerer bedst på pc og Xbox 360. Men selv om neonreklamerne spejler sig upåklageligt i vandpytter og bilernes funklende lak, bliver man træt af den evindelige natkørsel. Vi sad i hvert fald og sukkede efter en solopgang. Og så er det utilfredsstillende, at bilerne ikke kan smadres. Uanset hvor meget du hamrer ind i vejsider og andre biler, får lakken ikke en skramme. Køremusikken er en blanding af kendte og ukendte sange, men det meste drukner i de dybe motorbrøl, som nok er spillets æstetiske højdepunkt. En lovende finesse er, at du ind imellem får hjælp af en makker, som finder på smutveje eller chikanerer din modstander. I mange situationer er hjælpen dog ubrugelig, og nogle gange er den i vejen. I øvrigt ser man skuffende lidt til politiet, som spillede en større og mere underholdende rolle i de tidligere spil. Need for Speed Carbon er et flot og vellavet spil, men det er også et tydeligt tegn på, at den populære spilserie står i stampe. Vi savner dagslys, variation - og meget gerne en handling, der ikke i den grad taler ned til publikum.