Boels svære balancegang

Seks spørgsmål og svar om sundhedstjek på landbrugspolitikken

Som led i ændring af EUs landbrugspolitik vil Mariann Fischer Boel flytte penge fra landbruget til landdistrikterne. Foto: Hans Ravn

Som led i ændring af EUs landbrugspolitik vil Mariann Fischer Boel flytte penge fra landbruget til landdistrikterne. Foto: Hans Ravn

BRUXELLES:Ritzau: - Hvad går det ud på? - Jeg har valgt at kalde det et sundhedstjek, for hvis vi kalder det en reform, er der nogen, der reagerer meget negativt fra starten, inden de overhovedet har set, hvad det er, vi egentlig fremlægger. Vi vil gerne tilpasse vores landbrugspolitik til en situation, hvor vi nu har 27 medlemslande og til en helt ny verden, hvor høje priser pludselig er kommet på dagsordenen. Sådan et sundhedstjek er faktisk mere aktuelt end jeg drømte om, da jeg startede mine overvejelser. - Lande som Frankrig bruger fødevarekrisen som argument for, at der overhovedet ikke skal pilles ved ordningerne. Hvad gør du ved det? - Jamen, jeg har også noteret mig, at den franske minister har overvejelser om at bruge fødevarekrisen som argument for ikke at foretage sig noget som helst. Men det håber jeg ikke han får held til. Frankrig kan godt have nogle reservationer, men det er stadigvæk sådan, at det er et flertal, der bestemmer. Så jeg håber og tror, at der, når vi har foretaget vore overvejelser hen over sommeren, er flertal for at foretage nogle ændringer, som jeg finder helt nødvendige. Det er ikke bare et forslag, hvor verden vil gå uantastet videre. - Dit forslag er budgetneutralt. Hvorfor skulle eksempelvis danske forbrugere så klappe i hænderne over det? - Vi gør rent faktisk det, at vi tager penge fra den direkte støtte til landmændene og bruger dem i vores landdristriktspolitik. Dér, hvor vi kan gøre mere for miljøet. Dér, hvor vi kan gøre noget mere for økologien. Dér, hvor vi kan være med til at finde nogle løsninger på de nye udfordringer, vi står over for. Når vi snakker klimaforandinger for eksempel. Vi tager fra de penge, landmændene får i dag, og det vil der selvfølgelig ikke være udbredt jubel over alle steder. Men jeg tror på den anden side også godt, at landmændene i de fleste medlemslande kan se, at det simpelthen er nødvendigt. - Landbrugsraadets Jacob Bagge Hansen ser din situation sådan, at du ikke har tid til at lægge dig ud med ret mange, hvis du vil have dit "sundhedstjek" gennemført? - Nu kan man vælge forskellige strategier. Man kan fremlægge noget, der er fuldstændig urealistisk nogensinde at nå til enighed om. Og så kan man vælge den tilgang, jeg har valgt. Man kan fremsætte noget, som der er en reel chance for at få igennem. Jeg synes, det for nogle af områdernes vedkommende bliver svært for medlemslandene at argumentere for, at det ikke er den rigtige model, vi har valgt. Det er et temperamentsspørgsmål. Om man vil slå ud med armene, springe op som en løve, og falde ned som et lam. Eller om man vil lave en model, som man tror, man kan komme igennem med uden de store armbevægelser, men hvor det forhåbentlig alligevel vil lykkes. - Mælkekvoterne er senest blevet forhøjet med to procent. Kan du fortsætte ad den vej? - Jeg mener, at det er helt nødvendigt, at vi fortsætter. For når mælkekvoterne ophører i 2015, så har vi behov for at forhøje kvoten i perioden frem til 2015. Ellers vil vi fastholde et meget højt prisniveau, og så i 2015 vil priserne pludselig falde. Så kan landmændene pludselig producere det, de har lyst til. Så for alles skyld, både forbrugerne og landmændene, er det mere sundt med en stabil prisudvikling og en forhøjelse af kvoterne. - Gælder den holdning også for dig i forhold til alle EU's interventionsordninger? - Jeg synes tiden er løbet fuldstændig fra alle de gammeldags markedsordninger, som jo faktisk endte med at blive prissættere. Vi vil gerne have nogle modeller, men det skal kun være sikkerhedsnet. Vi skal kun bruge dem, hvis det er strengt nødvendigt. Det er den strategi, jeg har valgt. Vi er i en anden tidsalder. Vi lever i en global verden, og derfor bliver vi nødt til at indrette vores politik efter det. /ritzau/