Bøn, brosten og tåregas

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den dansk-palæstinensiske filminstruktør Omar Shargawi var i Cairo, da folket gik på gaden og krævede demokrati.

En højaktuel dokumentar fra Egyptens hovedstad Cairo optaget fra 25. januar i år, hvor folket for første gang gik på gaderne og med taktfaste råb krævede frihed og præsident Hosni Mubaraks afgang. Den dansk-palæstinensiske filminstruktør Omar Shargawi var egentlig taget til Egypten for at lave film om storbyens gadebørn, da den civile ulydelighed blussede op med hidtil uset kraft, efter at Mubarak havde undertrykt al politisk modstand med jernhånd og ikke mindst militærets hjælp. Det er håndfilmet, rystet video fra sidegaderne omkring Tahrir Plads, der var centrum for de store demonstrationer. Vi er med tæt på og følger, hvordan Omar og hans ven Karem hele tiden følger begivenhederne på allernærmeste hold, når de begiver sig ud af dennes og hans hustru Samehers lejlighed, som ligger blot små 100 meter fra Tahrir Pladsen. Vi oplever politivolden, brostenene mod politiets kugler, tåregas og senere som volden bliver optrappet, hvordan molotovcocktails afløser brosten mod maskinpistoler og tankvogne. Men først og fremmest giver det gåsehud at opleve, hvorledes folket igen og igen holder fast i deres ikke voldelige aktion. At oplever hvorledes den mangeårige undertrykkelse bliver afløst af nærmest ekstatisk håb og frygtløshed, mens de taktfaste råb gjalder. Instruktøren og hans ven, Karem, måtte selv indlede deres 14 dage lange videoskildring af demonstranternes kamp for at vælte Mubarak med at blive fanget af det hemmelige politi og gennemtævet. Men herefter løsladt, da myndighederne fandt deres internationale pas. Det er også en film, som også giver sig tid til at skildre Karem og hans families problemer med at få en hverdag til at fungere, når butikkerne lukker og bare det at gå ud at handle mælk, kan medføre arrestation eller tæv. Håbet om forandring vokser sig stadigt stærkere, militæret går tilsyneladende over på demonstranternes side. Og så kommer Mubaraks længe ventede tv-tale på den statsligt kontrollerede station Al-Jazeera. Men i stedet for at love at gå af, har han en snedig del-og-hersk manøvre skjult i ærmet. Han lover, at han ikke vil genopstille til næste valg, men overdrage landet til ansvarlige kræfter. Dagen derpå er folket splittet, kølle- og knivbevæbnede bøller rykker ind med moddemonstration og volden optrappes, og den fælles front mod Mubarak smuldrer. Det er en tankevækkende film. Tankevækkende fordi den viser hvordan mobiltelefoner, internet og nem adgang til udenlandsk tv bliver et effektivt våben i kampen mod den statslige misinformation. På den måde er demonstranterne hele tiden opdateret om, hvad der faktisk sker, og hvad du kan frygte, bliver magthavernes næste træk. De små videokameraer dokumenterer på fornemste vis, hvordan det egyptiske forår uimodståeligt brød gennem magtvældet, for så at blive røvrendt af det militær, som tilsyneladende kun proforma gik over på folkets side. Skønt Mubarak flygtede kun syv dage, efter at Omar og co. undslap med fly med filmens materiale gemt i en barnevogn. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "1/2 Revolution" Danmark/Egypten, 2011. Instruktør: Omar Shargawi og Karim El Hakim En time, 12 min. Till. f. 15 år Biffen, Nordkraft.