EMNER

Bønsing: Et klart lovbrud

Danskere, der søgte råd i Udlændingeservice, fik ikke besked om lempelige regler

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

graifk kan bruges

NORDJYLLAND:Udlændingeservice (tidligere kendt under navnet Udlændingestyrelsen) har begået et klokkeklart lovbrud, når danskere, der søgte råd om, hvordan de kunne få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, ikke er blevet orienteret om EU-regler på området. Det fastslår lektor Sten Bønsing, Aalborg Universitet. Ifølge Berlingske Tidende giver EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed i nogle tilfælde mulighed for at slå sig ned i Danmark, selv om det efter den danske 24-års-regel ikke er muligt. EU-reglerne fordrer kun, at man forinden har boet og arbejdet i et andet EU-land i et vist antal uger. Berlingske Tidende påviste i går, at Udlændingeservices medarbejdere i en række tilfælde ikke har nævnt EU-reglerne eller afvist at forklare dem blandt andet med henvisning til, at disse regler er "et hul i loven". Selv om Udlændingeservices direktør senere i går indskærpede, at medarbejderne skal vejlede borgere om EU-reglerne, får sagen muligvis et politisk efterspil. Dansk Folkeparti forlanger "EU-hullet" lukket. – Folketingets vilje og dermed det danske folks vilje er blevet tilsidesat af EU's regeltyranni, siger Martin Henriksen (DF), medlem af integrationsudvalget. Den radikale integrationsordfører Morten Østergaard kræver omvendt en kulegravning af Udlændingeservice, som har "svigtet deres pligt og i stedet udført politisk bestillingsarbejde". Medarbejdere under pres Som forvaltningsretseksperten Sten Bønsing ser det, er det "helt indlysende", at Udlændingeservice har forbrudt sig mod forvaltningslovens paragraf syv. – Man kan prøve at forestille sig et par andre situationer: Hvis en arbejdsløs har slået to tænder ud og kontakter socialforvaltningen i sin kommune for at få hjælp til tandlægeregningen, kan man jo ikke acceptere, at de siger, at det kan de ikke tage stilling til. Man kan heller ikke acceptere, at en borger, der spørger teknisk forvaltning om byggeri af et skur, ikke får forklaret reglerne. Hvilken forvaltningskultur ser du for dig, når du læser beskrivelsen af Udlændingeservices håndtering af disse sager? – Jeg tror ikke, der er tvivl om, at medarbejderne føler sig under et vist pres, fordi de ved, at politikerne er meget opmærksomme på, hvad de laver. De ved, at hver eneste afgørelse indgår i en statistik, der vil blive studeret nøje, og at fanden er løs i Laksegade, hvis de siger ja til for mange ansøgninger om at komme til Danmark. Det har tilsyneladende gjort, at nogle af dem har forvaltet reglerne meget restriktivt. Inden for lovens rammer Men skal en offentlig myndighed ikke netop forvalte ud fra, hvad politikerne beslutter? – En offentlig myndighed er jo på samme tid en del af systemet og et serviceorgan over for borgerne. Politikerne har med forvaltningsloven slået klart fast, at borgerne har krav på vejledning og bistand, så en myndighed kan ikke tilbageholde relevant information for at please politikerne. Når en myndighed foretager et skøn, er det naturligt, at man skeler til, hvad der er meldt ud politisk. Men det skal ske inden for lovens rammer. Men har politikerne i virkeligheden ikke anbragt Udlændingeservice i en umulig situation, når man vedtager en dansk lov, der ikke harmonerer helt med EU-reglerne? – Nu er der vel ikke tale om, at de to regelsæt strider mod hinanden. Jeg ved ikke, om samspillet mellem dem har været overvejet politisk, da man vedtog de danske regler. Men Udlændingeservice har jo tilsyneladende været bekendt ikke alene med de danske regler, men også med EU-reglerne. Og så kan det altså ikke bruges som undskyldning for at fortie de sidstnævnte over for borgerne, at man fornemmer, at det måske er, hvad et politisk flertal i Folketinget helst ser. Det er ingen acceptabel løsning, siger Sten Bønsing.