Børn åbnede årets festival

Børn og tegneserie på scenen

NIBE:Drømmene rakte højt under den blå sommerhimmel, da børn fra Dragemøllen og Landsbyen onsdag formiddag fik fornøjelsen af at klippe snoren til den 21. Nibe Festival, den første, der strækker sig over fire hele dage. Og det gjorde de små håbefulde stjerne på fornem vis med et show, hvor der blev mimet og danset til kendte sange fra blandt andet den danske børnescene. Foran scenen sydede og boblede det af liv skabt af hundredvis af børn, der enten var med deres institutioner, dagpleje forældre eller bedsteforældre for at opleve festivalens første koncert og i pausen, inden tegnefilmsbandet, Cartoons, tog over nyde festivalkagemand fra de lokale bagermestre. Landsbyen brillerede med sangene "Tænker på et kram, "Bølle Bob" og "Puf", mens Dragemøllens aktører leverede "Tænder på dig", "To skridt til højre", Doodah" og "Vindens farve", og det hele sluttede med en flot finale, hvor hele truppen modtog publikums hyldest.