EMNER

Børn bliver brugt som gidsler

Venstrepolitiker vil have ændret lovgivningen, så ikke bare plejefamilier kan adoptere børn, der svigtes af deres familier

- Børn bliver brugt som gidsler og flået i deres sind af forældre, der alene holder fast i børnene af økonomiske grunde. Folketingspolitiker Karsten Nonbo, (V), har som formand for socialudvalget i Fladså Kommune mellem Næstved og Vordingborg fået indsigt i så mange familietragedier, at han i flere år har arbejdet på at ændre lovgivningen, så det dels bliver lettere at hjælpe de familier, hvor forældrene ikke magter forældreopgaven, dels bliver lettere at tvangsbortadoptere børn, hvor det er til børnenes bedste. Som et indlysende eksempel på, hvor det er til barnets bedste at blive tvangsbortadopteret, nævner han en mor til tre, som han omtaler som en normade, idet hun havde for vane at flytte fra kommune til kommune. - Da hun flyttede til Fladså Kommune var hun gravid med sit fjerde barn. De tre børn, hun havde født, var tvangsfjernet. - Jeg ved, at det er barskt udtrykt, men hun holdt fast i de børn, fordi de var hendes livline. Hendes skjold. Hun fik kontanthjælp som forsøger - selv om børnene altså var tvangsfjernet! Hun fik 3000 kr. ekstra om måneden, selv om hun aldrig så børnene. Hun kunne få sit samkvem med børnene betalt et og andet sted - for hvis nu miraklet skete, at hun blev i stand til at tage sig af sine børn. Men den slags sker altså på børnenes bekostning. Det kan vi ikke være bekendt. - Vi skulle have haft mulighed for at tvangsbortadoptere det lille barn, hun ventede, understreger Karsten Nonbo. Lige så indlysende burde fire børn efter hans opfattelse havde fået en familie ved tvangsbortadoption, da deres mor pludselig rejste til England for at se en hundeudstilling. Og blev væk i halvandet år. Allerede i 99 stillede venstrepolitikeren spørgsmål til daværende justitsminister Frank Jensen (S) om, hvor mange sager, der havde medført tvangsbortadoption efter adoptionsloven, fordi han fandt det alt for svært at varetage det, han i nogle tilfælde mener er til barnets bedste. Problemet er, påpeger Karsten Nonbo, at som loven er udformet i øjeblikket, er det udelukkende plejefamilier, der kan adoptere ved tvangsbortadoption. - Og de er professionelle. De er blevet hjemme for at passe plejebarnet. Det er logisk, at de kun i meget få tilfælde er interesseret i at adoptere. Vi skal have åbnet for, at almindelige mennesker kan adoptere. Karsten Nonbo vurderer, at 50-100 børn er tjent med at blive tvangsbortadopteret om året. Lige så vigtigt det er for Karsten Nonbo at få åbnet for den mulighed, lige så væsentligt har det været for ham at få ændret den nuværende lovgivning til, at den kommune, som skal betale for at varetage barnets tarv også er den kommune, der beslutter, hvad der skal foretages. - I dag er det sådan, at flytter en forælder til vores nabokommune, efter at vi har tvangsfjernet hendes barn og anbragt det på institution, er det nabokommunen, der står for det videre ansvar for barnet - men det er stadig os, der betaler. Det betyder bl.a., siger Karsten Nonbo - og erkender at han kender situationen fra begge sider - at nabokommunen er tilbageholdende med at prøve at få barnet hjem, for hvis det mislykkes, og barnet igen skal anbringes på institution, er det nu nabokommunen selv, som anbringeren, der skal betale for opholdet. Nabokommunen er med andre - og Karsten Nonbos ord fløjtende ligeglad med en sådan sag. Den arbejder ikke seriøst på den. - Dels har den ikke økonomi i sagen. Dels har den sager nok, siger han og er dermed på linje med leder af familieinstitutionen Toppen i Aalborg, Laurits Krog, som i NORDJYSKE i går gjorde gældende, at også det offentlige undertiden gør sig skyldig i omsorgssvigt, når vi taler udsatte børn. Ifølge Karsten Nonbo er en ny lov, der tager hensyn til de fremførte overvejelser imidlertid undervejs.