Fugle

Børn byggede fuglekasser i vinterferien

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Magnus Skræm i fugleperspektiv. Foto: Grete Dahl

Aabybro: Der blev hamret og banket på museet Vildmoseporten i Vildmosen onsdag, hvor børn og bedsteforældre havde sat hinanden stævne for at bygge flotte fuglekasser.

Der blev hurtigt hamret fuglekasser til både musvitter og blåmejser, for børnene viste sig at have ret godt tag på både hammer og søm.

En af dem var Magnus Skræm på syv år, der slog søm i med fast hånd, mens morfar Tage Jensen holdt fast i det næsten færdige fuglehus uden at fortrække en mine - også selvom hammeren et par gange kom faretruende tæt på tommeltotten.

Magnus, der normalt bor i Aalborg var taget til Vildmoseporten sammen med sine søskende Frederikke og Julie og bedsteforældrene fra Biersted.

Fuglekassebyggerne fik også kyndig vejledning fra frivillige fra blandt andet Dansk Naturfredningsforening, der stod bag arrangementet sammen med Naturplejenetværket Vildmoseporten og Dansk Flygtningehjælp.

Træet til kasserne er savet ud af flygtninge fra flygtningecentret i Tranum, og overskuddet går til flygtningearbejdet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst