EMNER

Børn der har svært ved livet

Der findes i tusindevis af forældre til tusindevis af børn, der ikke trives. Børnene har nok særlige behov, men ingen kan rigtig finde ud af, hvad der skal til for hjælpe disse børn - for eksempel i skolen. Og hvis forældre og eksperter finder frem til den optimale løsning, så er tilbuddet der ikke. Kommuner undskylder sig med ondt i økonomien. Forældre føler, at de gang på gang render panden mod en mur. Der er halvandet års ventetid på en undesøgelse på børnepsykiatrisk afdeling. Lærere, pædagoger og psykologer kan være nok så velmenende, men for dem er og og bliver et barn først og fremmest en sag med et journalnummer. Forældrene står med et lille menneske af kød og blod som tydeligt viser - med ord eller kropssprog - at det har svært ved livet. For mange forældre ville det føles som en lettelse at få en diagnose på ens barn, for så ved eksperterne lidt mere præcist hvor og hvordan, der kan sættes ind. Kommunerne putter børnene ind i de kasser, de nu tilfældigvis har i forvejen. Anne Sofie er en rigtig pige. Alligevel kom hun i k(l)assen med fem voldsomme drenge. Børn som Anne Sofie har svært ved at begå sig, de kan ikke være med i en leg, har svært ved at koncentrere sig, bliver agressive når noget går dem på - og det gør det ofte - er bange for lyde, opfører sig noget aparte i samvær med andre, er klumpe-dumpede i deres bevægelser og derfor ikke være så meget med i sport, måske skal de have lærdom ind med skeer - op til flere gange. Det er ikke noget, der går over. Tværtimod. Med alderen bliver børnene bevidste om, at de er anderledes. De bliver usikre unge uden selvtillid og selvværd. Hvad skal der blive af dem? Nogle ender som psykiatriske patienter. Nogle ender i noget snavs, finder forkerte venner - bliver måske kriminelle. Og koster samfundet mange penge, rigtig mange penge. De unge og deres familie oplever stor sorg.

Forsiden