EMNER

Børn fester til alkoholfrit diskotek i Biersted

Det er blevet så populært med alkoholfrit diskotek i Biersted Hallen, at BIF'en som arrangør har besluttet at udvide med en ekstra festaften. Derfor er der tre årlige diskoteksaftener fremover. Næste gang er nu på fredag.

Alkoholfrit diskotek er så populært i Biersted, at det nu afvikles tre gange om året. Næste gang er fredag aften.
 Arkivfoto: Grete Dahl

Alkoholfrit diskotek er så populært i Biersted, at det nu afvikles tre gange om året. Næste gang er fredag aften. Arkivfoto: Grete Dahl

Det fortæller Charlotte Riis, der har været en af de frivillige hjælpere siden 2000. - Vi synes simpelthen, at det går så godt, og vi føler, at der er stor opbakning fra forældre, siger Charlotte Riis. Det er aldrig et problem at skaffe hjælpere, og arbejdet hænger heller ikke altid på de samme. - Vi har et stort opland at trække på med forældre fra flere områder, konstaterer Charlotte Riis. Fredag aften åbnes dørene klokken 20.30. Det alkoholfrie diskotek er for børn fra syvende klasse og op til 17 år. Normalt er der mellem 250 og 300 unge mennesker samlet til en glad aften i hallen. Det er syv år siden, at der første gang var alkoholfrit diskotek. Ofte kigger politiets ungdomspatrulje forbi - dog ikke, fordi der er ballade. Til gengæld ved de to uniformerede betjente, at der altid er en kop kaffe og en ostemad til dem... - Det virker forebyggende, og vi ved, at politiet vil komme, hvis der skulle blive noget. Men vi har altså ikke haft brug for dem i de syv år, fortæller Charlotte Riis. Børnene koncentrerer sig om at have det sjovt og danse til musik af Diskotek Candymann, Pandrup. Det koster en 50¿er at komme ind. På den måde kan der skaffes lidt penge til børne- og ungdomsarbejdet i Biersted Idrætsforening. - Pengene går ikke til net og bolde eller sådan noget. Men de kan søge om tilskud til sociale arrangementer, fortæller Charlotte Riis. Det kunne være udflugter, der på den måde kan lade sig gøre med støtte fra BIF¿en. Næste alkoholfrie diskotek i Biersted Hallen er 16. maj - derefter findes tre nye datoer.