Danmark

Børn fra Sydslesvig mangler feriehjem]

KØBENHAVN:700 børn fra det danske mindretals skoler syd for grænsen vil gerne opleve hverdagen i en dansk familie, men 130 mangler endnu at få kontakt til en familie, der vil tage imod dem i sommerferien. Kontakt og ophold bliver formidlet af Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser. Børnenes hverdag i Sydslesvig er præget af det tyske, og de søger ferieophold i Danmark for at lære at være danske og for at forbedre deres danskkundskaber. Alfred Mejenborg fra komiteen understreger, at der udelukkende er tale om et kulturbehov. - Der er tale om ganske almindelige børn, som ikke er materielt trængende. De trænger derimod til legekammerater eller voksne, der er bedre end dem selv til at tale dansk, siger han. Komiteen arrangerer ophold på tre-fire uger, for at børnene får så stort et sprogligt og kulturelt udbytte som muligt, men det er også muligt at arrangere to ugers ophold. Hvis man har lyst til at tage imod et sydslesvigsk feriebarn, kan man kontakte Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser på telefon 33 11 30 63.]/ritzau/]