Børn, heks og fabeldyr

De fire søskende Lucy, Peter, Susan og Edmund i det magiske land Narnia, som gemmer sig bag garderobeskabet.

De fire søskende Lucy, Peter, Susan og Edmund i det magiske land Narnia, som gemmer sig bag garderobeskabet.

BRØNDERSLEV:BASbiffen er klar med filmen "Narnia - Løven, Heksen og Garderobeskabet", der er ugens forestilling onsdag, torsdag, fredag og søndag aftner. Filmen vises desuden som børneforestilling (fra 11 år) om eftermiddagen søndag 5. marts og 12. marts. Da lille Lucy skjuler sig i garderobeskabet under en leg, opdager hun, at det er porten til en anden verden. Den første, hun møder, er faunen Mr. Tumnus, der fortæller hende, at hun er kommet til det magiske land Narnia, hvor Den Hvide Heks hersker og har bundet landet i en evig vinter. Han hjælper hende hjem igen, hvor hendes søskende dog ikke tror hendes fantasifulde historie. Snart træder de imidlertid også gennem garderobeskabet og ind i Narnia. Desværre støder den yngste bror først ind i Den Hvide Heks og bliver viklet ind i hendes rænker. For hun frygter profetien:Hendes herredømme skal blive omstyrtet, når fire menneskebørn kommer til Narnia. Børnene må flygte med Heksens glubske ulve lige i hælene, men mange af Narnias magiske væsner og talende dyr hjælper dem. Deres mål er at nå den mægtige løve Aslan (stemme Liam Neeson), der samler alle de frihedselskende væsner om sig for at møde Den Hvide Heks i det endelige opgør. Andrew Adamson har filmatiseret C.S. Lewis fantasy-roman "Løven, Heksen og Garderobeskabet" med brug af special effects for at fylde Narnia med fauner, kentaurer og andre fabelvæsner. I næste uge vises "En ny dag i livet" med Robert Redford, Morgan Freeman og Jennifer Lopez.dving