Natur

Børn kan lære os at holde øjnene åbne

Hjørring Kommunes nye naturvejleder er både optaget af de store linjer og de bittesmå detaljer i naturen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den nye naturvejleder har fået staffetten overdraget af Jørgen Stubgaard, der har været en populær naturvejleder i Hjørring Kommune siden stillingen blev opfundet i starten af firserne. Jørgen Stubgård gik på pension i foråret. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:Man behøver ikke nødvendigvis bestige bjerge i Himalaya eller forcere regnskove for at få store naturoplevelser. De venter på os lige om hjørnet, hvis vi ellers har øjnene åbne for dem. Det er filosofien hos Hjørring Kommunes nye naturvejleder, Laus Gro-Nielsen, der netop har afløst Jørgen Stubgaard på den post, som han selv betegner som drømmejobbet. - Der er jo en fantastisk varieret natur i kommunen, som giver en masse muligheder for spændende ture og oplevelser, siger Laus Gro-Nielsen. Han er en person, der både er til de store linjer og de bittesmå detaljer - fra os menneskers påvirkning af landskaberne til sommerfuglelarvens samarbejde med myrerne. - F.eks kan man se hvordan myrerne beskytter en sommerfuglelarves æg, fordi der senere udskilles et sødt stof, som myrerne kan bruge, fortæller Laus Gro-Nielsen, der er uddannet biolog og naturvejler, og tidligere har været ansat som naturvejleder på Skagen Odde Naturcenter og Vendsyssel Historiske Museum. Med tilbuddene om ture ud i naturen har han en ambition om at få os til at gå lidt i barndom, og opføre lidt mere som det tre-årige barn, der tager sig tid til at trampe i alle vandpytter og som kan bruge en halv time på krydse en græsmark. - Jeg prøver at opdrage voksne til blive som børn og bruge deres sanser, siger Laus Gro-Nielsen. Naturskolen Ud over at arrangere en lang række offentlige ture i naturen, bliver en af de store opgaver at udvikle Naturskolen for alle kommunens børn. Naturskolen har i dag såkaldte støtte punkter på Slettingvej, vedLille Lundergård, Hjørring Bjerge og i Præstegårdsbakkerne i Bjergby. Men der er planer flere baser i kommunen. - Det er bevist at børn får et bedre sprog, en bedre motorik og de lærer at bruge alle deres sanser, når de er ude i naturen, siger Laus Gro Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst